Designsystem
Hvorfor er et designsystem en god investering
Et designsystem skaber konsistens, som gør at jeres brugere nemmere kan genkende og afkode jeres brand og brugergrænseflade (UI).
Samtidig får I effektivitet og hurtigere udviklingstid foræret når I skal bygge nye features.
En god investering
Nogle af de udfordringer et designsystem kan være med til at løse er:
I bruger meget tid til at supportere eller onboarde jeres kunder fordi de ikke helt har forstået hvordan jeres system virker
Måske har i en teknisk kompleks løsning, hvor I undervejs i udviklingen er gået på kompromis med brugeroplevelsen. Et designsystem kan vende kompleksitet til enkle brugervenlige flows, der bygger på UX best practice, genkendelighed og muscle memory hos jeres brugere.
I kan se på jeres data at kunderne falder fra undervejs i et flow eller slet ikke bruger features I ved de kunne have gavn af
Her kan et gennemtestet designsystem være med til at gøre flows genkendelige og give et konsistent udtryk og dermed en meget bedre brugeroplevelse.
I bruger meget lang tid på at designe og udvikle en ny feature
Med et designsystem kan I fokusere mere på at bygge en god brugeroplevelse, da alle elementerne – tekst, knapper, cards, input felter, navigation og afstande – er ens og følger de samme definerede regler. Så både designere/UX’ere og udviklere bare skal bygge featuren, som hvis det var med legoklodser, og ikke behøver opfinde den dybe tallerken hver gang.
Jeres brand identitet er ikke gennemgående på alle jeres kanaler, på tværs af salgsmateriale, marketing, hjemmeside og produkt
Her kan et klart defineret designsystem være kernen – en fælles reference ramme for blandt andet logo, farve palette, fonte, billeder, grafik og alt det fundamentale for et brand, så der er en rød tråd der binder alle jeres kanaler sammen.
Kan I genkende disse udfordringer?
Så skriv og få en snak om hvordan vi kan hjælpe jer med et designsystem – skræddersyet til jeres løsning.
Figma Designsystem
Gennemtestet design, der accelererer din forretning
Et designsystem er en investering i tempo og kvalitet, her samler vi gennemtestede UX principper og best-practice på ét sted. Systemet er skalerbart og med vores WCAG optimerede komponenter er dette fundamentet der minimere fejl, afføder effektivitet og hurtigere udvikling og et meget stærkere, mere konsistent udtryk på tværs af platforme og produkter. Resultatet? Bedre brugeroplevelser.
Core fundament
Skallerbart
Single eller Group
WCAG optimeret (AA)
Semantisk navngivning
Bibliotek med Assets/Variables